Hav det godt, selvom livet driller, kroppen gør ondt, og kræfterne er små

Det var et vendepunkt for mig, da jeg opdagede, at jeg kunne arbejde bevidst på at have overskud – ja, overskud på trods af smerter, træthed, og kræfterne nærmest var forsvundet.

Og nej, jeg er ingen helgen, men har været heldig, at livet har givet mig mange udfordringer.

Udfordringer /problemer gør enten én mere nedbøjet, trist, vred, eller det vækker vores nysgerrighed for at finde andre veje. Andre måder at se på verden, sig selv og sine problemer på. Så kan det være, at der stikker et hjørne ud, som kan graves frem og MÅSKE blive en mulighed.

 

Kom og hør Monas fortælling tirsdag d. 16.4.24 i DGI-HUSET, Vordingborg fra kl. 16-18.

 

Jeg er meget uenig med dem, der siger: Du skal bare tænke positivt, og luk af for al smerten.

Jeg har absolut ikke overskud hele tiden, men gør nogle ting, så jeg kan få det igen. En af mine venner sagde, da jeg lå i min hospitalsseng og var meget syg og meget ked og meget opgivende:

” Jeg kender ikke nogen, som dig, der kan ryge ned i hullerne, for at krabbe dig op igen” Han skal vist lære lidt flere at kende.

 At skabe overskud og mental sundhed kræver noget af os HVER dag – der er ikke noget quick-fix. Beklager meget, der er ingen facitliste, som du kan kopiere, men du kan lade dig inspirere til at finde veje til at pleje din livskraft og få mere lyst til at bide livet i låret.

 

Inspirator Mona Hvid er foredragsholder, forfatter og tegner. Hun har, indtil svær sygdom ramte, altid kørt i overhalingsbanen, men det blev stoppet, så hun nærmest ikke var i stand til at køre i nødsporet. Det var lærerigt.

I foråret 2024 udkommer hendes næste bog: "Værtinde Manualen for os med få kræfter.”

Pris: 120 kr. - betales på mobil 2620 9967

Tilmelding til lone@lonerytsel.dk 

Der serveres kaffe eller te.