Bogcafeen

Af Anne C. Møhl, trykt i Folketidende tirsdag den 24. maj 2022 s. 16-17.

acn@ftgruppen.dk

Snestorm og lollandske løgne samlet i en bog

Os hernedefra er en bog skabt af flere end 50 forfattere og illustratorer med tilknytning til Lolland-Falster.

NAKSKOV Der bliver smurt tykt på, når forfatteren Frederik Schütt på lolsk serverer eventyret ”Snudebillen på frierfødder”.

     Det gør han i bogen ”Os hernedefra”, hvor flere end 50 forfattere og illustratorer med tilknytning til Lolland-Falster fortæller lokalprægede digte og prosatekster.

     Her er et lille udpluk fra hans lollandske løgnehistorier:

”Allerede da han fes forbi Dyttenborg Knurrepark å ranok havde fået lidt rigelig fart på, så bumlede han lige vandret ind i et pænere selskab af noe bredflabede bladlus.”

”Os hernedefra” udgives i anledning sf Stordstrømmens 10-årsjubilæum. Stordstrømmen er et regionalt netværk af forfattere, fortællere, oversættere og illustratorer med tilknytning til det tidligere Storstrøms Amt.

Udsmattede roer

Bogen fører os tilbage til oversvømmelser, udsmattede roer på vejene og melassetåger fra sukkerfabrikkerne. Der er digte om broer, tekster, hvor man mødes og skilles i færgehavnene, beretninger fra sejlture og en enkelt vellykket familieudflugt til hornfiskemarkedet i Kramnitze.

     Helle Helle er født i Nakskov i 1965, og i 2005 udgav hun romanen Rødby-Puttgarten, som hun samme år modtog kritikerprisen for. Den seneste roman, Bob, foregår skiftevis på Lolland og i Vanløse. Hendes bidrag til ”Os hernedefra” er et uddrag fra Bob med titlen ”På hornfiskefestival i Kramnitze”.

Vinterkrigen

Bente Sonn er født i 1948 og opvokset på Krusegaard i landsbyen Gl. Holeby mellem Maribo og Rødby og skriver om ”Vinterkrigen på Lolland 1978-1979”:

”Den 28. december 1978 blev Lolland ramt af den værste snestorm i 100 år. Jeg skulle selv tilse en nyopereret, angst strumapatient i Havebyen; men i første forsøg måtte jeg opgive at forcere driverne. Så fik jeg den idé, at jeg kunne tage regnfrakke på og lade den fungere som slæde. Jeg kravlede op på vores to meter høje hegn og balancerede ud til vejen. Ad et stor nåede jeg fabriksvej ved daværende Holeby Papirfabrik. Det var den korteste vej til Havebyen. Nu begyndte jeg at entre driverne, der lå på tværs af vejen – de fleste i højde med telefontrådene. Når jeg var nået op på toppen af en drive, samlede jeg regnfrakken om mig og rutsjede ned – og sådan fortsatte jeg, til jeg nåede patienten tre timer efter. Jeg fik ro på patienten og begav mig hjemad amme fej. Alt i alt – en tur på to kilometer.”

Hvor roerne gror

Lise Bostrup flyttede som 11-årig med sin familie fra Hillerød til Nakskov, og oplevelsen af de store forskelle mellem de to miljøer er ofte kommet til udtryk i hendes bøger.

     I hendes erindring ”Vi er nede fra Lolland, hvor roerne gror”, beskriver hun, hvordan en ny lærer på Madeskovskolen kom helt galt afsted, da han blev stillet over for en elever med efternavne, han aldrig havde hørt om før.

Jeg hedder Torben Uscilowski, svarede drengen.

Uscilowski, spurgte læreren desorienteret. Hvordan staver du det?

U s c i l o w s k i, svarede drengen uden at blinke.

Hm, sagde læreren og skrev noget ned på sit papir.

Og hvad hedder du så? Han pegede på den ene af pigerne ved bordet bag Torben.

Og sådan blev det ved. Den unge tilflytter havde simpelthen aldrig hørt om det store polske mindretal på Vestlolland, og han troede, at Uscilowski, Zafranski og Wojcik var navne, som børnene havde fundet på for at tage gas på ham.

Danseskolen

Nogen husker måske frøken Andresens danseskole på Hotel harmonien.

     Det gør Britta Routhier i hvert fald. Hun er født i 1957 og voksede op i Nakskov i 60’erne og 70’erne. Hun ser med gru tilbage på dengang, hvor hun gik til dans høs frøken Andresen.

     Hun brød sig slet ikke om at gå til dans, men der var ingen kære mor.

”Så kom det frygtede øjeblik: ”Værsgo at inklinere” råbte frøkenen. Alle drenge sprang op og gik kapgang over mod venstre side af salen, for det var forbudt at løbe, målbevidste styrende efter de piger, der var bedst til at danse. Eller var det det, de gik efter? Det kunne jo også være, at det var de piger, der så bedst ud!”

Min bedste sommer

Karen Zubari bor i Rødbyhavn, og med visen ”Rødbyhavn 2012 blues” beskriver hun byen på sydkysten, før tunnelen satte alt på den anden ende.

     Marianne Christensens ”Erindring fra Østlolland sommeren 1964” er en fortælling om sammenhold, små forhold og betydningen af gode venners hjælpsomhed. Hun husker den bedste sommer nogensinde, da familien stod uden tag over hovedet. De fik lov til at stille et telt op i Alfred og Violas have. Det var en lykkelig sommer – trods de primitive forhold i villateltet.

94-årig flyttede

Ellen Johanne Larsen er født i 1957 og opvokset i Nakskov. Hun er uddannet sygeplejerske og folkeskolelærer. Hun beskriver en rørende historie om den tidligere gårdejer Asger Bentsen, som boede på plejehjemmet solgården i Herritslev. Da hans kone døde, var hans eneste ønske at slippe væk fra plejehjemmet.

     Som 94-årig fik han egen lejlighed og kørte afsted på sin røde el-scooter.

”stolt og forventningsfund svingede Asger ud ad solgårdens indkørsel. Han så sig godt for, men ikke tilbage”, skriver hun i ”Os hernedefra”.

Fakta

Hvem bidrager til ”Os hernedefra”

Peter Abrahamsen, Carsten Aner, Merete Bandak, Hans-Willy Bautz, Thorvald Berthelsen, Bent Christensen, Marianne Christensen, Gittemie Eriksen, Carsten Flink, Birthe Aela Faarvang, Frank Gravesen, Gitte Hansen, Nils Hartmann, Helle Helle, Anne Brigitta Holde, Anne Holm Christensen, Jopie Leooldsdotter von Horn, Mona Hvid, Birthe Johansson, Lisbeth Jørgensen, Ellen Johanne Larsen, Else Lefmann, Kia Lundsgaard, Eva Matjeka, Britta Nordvig Routhier, Anna Nyborg Mortensen, Michael Næsted Nielsen, Peter Pitsch, Poul Poclage, Emil Probst, Knud Romer, Lone Rytsel, Jens Raahauge, Bente Scavenius, Frederik Schütt, Karin Louise Sigurskjold, Steffen Sommerstedt, Bente Sonn, Søren Ulrik Thomsen, Anne Pia Thoregaad, Carsten Ulendorf, Rainer Verhoeven, Jesper Wung-Sung og Karen Zubari.

Kilde: forlaget Bostrup